Oversæt templates

Forfatterbillede
Tore Ejersbo
SEO-ekspert og tekstforfatteren
Opdateret: 15. september 2026
Hjem > Sprogmodul > Oversæt templates
Før du går i gang: Er du logget ind?

Før du kan følge guiden, skal du være logget ind i WordPress. Når du er logget ind, kan du åbne siden i Breakdance og redigere indholdet direkte på hjemmesiden.

Se guiden: Sådan logger du ind på din hjemmeside

Templates i Breakdance bruges til at styre layoutet på tværs af eksempelvis events, cases, nyheder eller andre typer indhold. Når hjemmesiden skal findes på flere sprog, skal de faste tekster i templaten også oversættes.

I denne guide bruger vi en event-template som eksempel.

1. Find den template, du vil oversætte

Gå til Breakdance → Templates og find den template, der skal have en oversat version.

I dette eksempel arbejder vi med en template til events.

2. Begræns den eksisterende template til dansk

Åbn Settings på den eksisterende template.

Tilføj en condition, så templaten kun bliver brugt på den danske version af hjemmesiden:

Language is Danish

Det sikrer, at den nuværende template kun vises, når hjemmesiden er på dansk.

Det kan samtidig være en fordel at ændre navnet, så det tydeligt fremgår, at det er den danske version.

3. Duplikér templaten

Duplikér den danske template.

Giv kopien et navn, der viser, at den skal bruges til engelsk, eksempelvis:

Events – Engelsk

Åbn derefter Settings på kopien.

Fjern den danske sprogbetingelse og vælg i stedet:

Language is English

Sørg også for, at templaten er aktiv.

Nu har du én template til dansk og én til engelsk.

4. Rediger den engelske template i Breakdance

Klik på Edit in Breakdance på den engelske template.

Da templaten er en kopi af den danske version, vil de faste tekster stadig være på dansk.

Gennemgå derfor templaten og oversæt de tekster, der er skrevet direkte ind i den.

Eksempel:

Tilbage til events
bliver til
Back to events

5. Du skal ikke oversætte det dynamiske indhold i templaten

Det er vigtigt at skelne mellem fast indhold i templaten og dynamisk indhold fra selve eventet.

I vores eksempel henter templaten blandt andet:

  • Eventtitel
  • Dato
  • Kort beskrivelse

Det indhold skal ikke oversættes direkte i templaten.

Når du opretter en engelsk version af selve eventet, vil templaten i stedet hente titel, dato og beskrivelse fra den engelske eventversion.

Det er derfor primært de faste tekster i templaten, du skal oversætte her.

6. Gennemgå alle faste elementer

Kontrollér templaten for tekster og elementer, som ikke bliver hentet dynamisk.

Det kan eksempelvis være:

  • “Tilbage til events”
  • Knaptekster
  • Overskrifter
  • Hjælpetekster
  • CTA'er
  • Links
  • Global Blocks

Hvis et element linker til en anden side, skal du også sikre dig, at linket fører til den korrekte sprogversion.

7. Gem og test templaten

Når de faste tekster er oversat, gemmer du templaten.

Du har nu:

  • En dansk template, der vises på dansk
  • En engelsk template, der vises på engelsk

Åbn gerne et dansk og et engelsk event bagefter og kontrollér, at den korrekte template bliver vist på hvert sprog.

Kort opsummeret

Når en Breakdance-template skal oversættes, fungerer det stort set på samme måde som med header og footer.

Du begrænser den eksisterende template til dansk, duplikerer den, ændrer sprogbetingelsen til engelsk og oversætter de faste tekster.

Dynamisk indhold som eventtitel og beskrivelse oversættes derimod på selve eventet og bliver automatisk hentet ind i den relevante template.

Sebastian fra næmt.nu webbureau
Vil du også have det næmt? Så lad os tage en snak. Nu.
Din virksomhed fortjener en hjemmeside, der arbejder for dig

Hiv fat i Sebastian og få en ærlig snak om din hjemmeside. Vi lytter, spørger ind – og finder sammen den vej, der gør det næmt for dig.

Logo næmt.nu, webbureau i Odense
Modtag et uforpligtende tilbud

Jeg accepterer at mine oplysninger bliver brugt iht. Privatlivspolitik

Modtag et uforpligtende tilbud

Jeg accepterer, at oplysningerne bliver brugt iht. GDPR og Privatlivspolitik

Vil du have en GRATIS hjemmesideanalyse?
Samtykke*
Secret Link