Her samler vi den viden, du typisk får brug for, når din hjemmeside er gået live, og hverdagen begynder at stille spørgsmål.
For lad os være ærlige: En hjemmeside stopper ikke med at eksistere, bare fordi den er afleveret. Der kommer nye sider, mails der driller, billeder der ikke vil makke ret, knapper der opfører sig lidt for kreativt, og Breakdance-elementer der pludselig føles som noget, nogen burde have taget en uddannelse i.
Det er her, videnshubben kommer ind.
Her finder du guides, forklaringer og konkrete svar på de ting, vores kunder oftest støder på. Både de små “hvordan gør jeg lige det?”-opgaver og de lidt mere irriterende “hvorfor virker det ikke?”-situationer.
Du kan bruge videnshubben, hvis du gerne vil klare mere selv, ikke har en serviceaftale, eller bare helst vil forstå, hvad der foregår, før du spørger om hjælp. Vi har skrevet det, så du kan følge med uden at skulle kende alle de smarte fagord. Dem bruger vi kun, når de faktisk hjælper.
I videnshubben skriver vi blandt andet om:
Målet er, at du får ro på, bliver klogere og kan løse de ting, der giver mening at løse selv. Og når noget ikke giver mening at rode med på egen hånd, siger vi det også. Hellere det end at du klikker dig ud i et hjørne, hvor selv fortryd-knappen tager jakken på og går hjem.
Videnshubben er lavet til dig, der gerne vil have lidt mere kontrol over din hjemmeside uden nødvendigvis at have os med på sidelinjen hver måned.
Her kan du finde svar, når du vil rette en tekst, forstå din mailopsætning, ændre indhold i Breakdance eller bare finde ud af, om noget er normalt, mærkeligt eller “ring lige til nogen”-mærkeligt.
Vi hjælper dig med at forstå din løsning bedre. Ikke fordi du skal kunne alt selv, men fordi det er din hjemmeside. Og den skal ikke føles som en sort boks med login.
Nogle ting er fine at klare selv. Andre ting bør du ikke bruge halve arbejdsdage og tre bandeord på.
Når en guide ikke er nok, eller hvis du hellere vil have os til at fikse det, kan du selvfølgelig tage fat i os. Videnshubben er ikke en erstatning for hjælp. Den er et sted at starte, så du kan vælge, om du vil gøre det selv eller sende bolden videre til os.
Vi ved, hvor det typisk går galt. Derfor har vi samlet svarene her, før problemerne når at blive større end nødvendigt.
Bliv klogere, klik dig rundt og tag det i dit tempo. Din hjemmeside skal være til at arbejde med. Ikke noget, du kun tør åbne, når Merkur ikke er i retrograd.
Hiv fat i Sebastian og få en ærlig snak om din hjemmeside. Vi lytter, spørger ind – og finder sammen den vej, der gør det næmt for dig.
Jeg accepterer at mine oplysninger bliver brugt iht. Privatlivspolitik
Jeg accepterer, at oplysningerne bliver brugt iht. GDPR og Privatlivspolitik