
Hjemmesidedesign, der virker og skaffer kunder – sådan gør du i 10 trin
Et pænt design er dejligt – men hvis ingen ringer eller køber, så er det pynt. Derfor er et godt hjemmesidedesign ikke kun et spørgsmål om æstetik, selvom det er vigtigt. Det handler om at skabe en oplevelse, hvor brugeren forstår dit budskab – og handler på det. Som webbureau møder vi mange, der siger: “Vi vil gerne have noget, der ser professionelt ud.” Mit svar er altid: "Designet skal først og fremmest fungere efter hensigten. Din hjemmeside skal ikke bare se flot ud – den skal tjene penge."
Her er, hvordan du designer med dét i tankerne.
I det her blogindlæg får du nemlig konkrete råd til, hvordan du bygger et effektivt, brugervenligt og moderne hjemmesidedesign, der både tiltrækker nye kunder og konverterer dem. Men først, skal vi lige besvare:
Hvad er godt hjemmesidedesign?
Det gode hjemmesidedesign er en balance mellem funktion, form og formål. Det er en kunstform, hvis jeg selv skal sige det.
Det skal være:
Let at navigere – gør det næmt for dine besøgende at finde det indhold, de leder efter.
Visuelt tiltalende – imponér dine kunder med førstehåndsindtrykket, så de beslutter sig for at blive.
Hurtig til at indlæse – ingen gider at vente. Google straffer den også, hvis hjemmesiden sover.
Optimeret til både desktop og mobil – optimér din hjemmeside, så den kan tilgås på alle enheder. Drop kontorskærm-eksklusivt indhold.
Målrettet dine kundesegmenter – er dine kunder håndværkere? Så brug håndværkersprog. Er de advokater? Så tal til dem, som advokater.
Du har ofte kun 3-5 sekunder til at overbevise en ny besøgende om, at de skal blive – så det visuelle førstehåndsindtryk er ikke bare vigtigt, det er afgørende.
Og så begynder det næste step: Du skal så overbevise dem om at købe eller kontakte dig. Konvertere dem til kunde hos dig. Det er nu det svære begynder.
10 konkrete tips til bedre hjemmesidedesign
Her får du vores anbefalinger – baseret på både egne erfaringer og best practice fra blandt andet Smashing Magazine. Det er ikke kun mig, der synes det – det er bred enighed blandt webnørder verden over.
Her er 10 ting, du skal have i baghovedet, når du designer din hjemmeside.
Start med brugeren – funktionalitetskrav
Stil dig selv spørgsmålet: Hvad skal brugeren kunne på siden? Og hvad vil du gerne have dem til at gøre? Designet skal føre dem intuitivt derhen, hvor du vil have dem hen, og de skal få værdi.Hold det simpelt
Som vi alle har hørt før: Less is more. Brug få farver, læsbare skrifttyper til brødteksten og masser af luft. En rolig side skaber overblik. Undgå at skabe kaos og forvirring hos kunden.Glem aldrig mobilen
Over halvdelen af dine besøgende er på mobilen. Dit design skal fungere på alle skærmstørrelser – især de små. Når du designer, så husk at tingene også skal kunne fungere i det små.Tydelige call-to-actions
Knapper som “Få op til 60% lige nu!”, “Få et uforpligtende tilbud nu” eller “Find det yogahold du passer til” skal være synlige og forståelige. Det er her, designet skal føre brugeren videre.
CTA-knapper skal være relevante, tydelige og have en klar værdi for brugeren. Hvis du vil give den lidt ekstra kant, så skab en følelse af, at det haster.
Ved du ikke hvad en CTA-knap er? Så læs her, hvad CTA-knapper er og hvordan du laver dem gode.Billeder med kvalitet og formål
Brug billeder, der understøtter budskabet. Undgå tilfældige stockfotos – vis dit produkt, dit team eller din virksomhed. Allerede i designet kan det være en fordel at navngive dine billeder og brug ALT-tags – det gør det nemmere for dig selv senere. Det hjælper nemlig på din synlighed i Google.
Du kan læse mere SEO her og hvordan du kommer højere op på Google.
Læsbarhed over alt
Brug store nok skrifttyper, kontrast mellem tekst og baggrund og korte afsnit. Vi skimmer – ikke læser. Her kommer et godt tip; husk at sikre din baggrundsfarve ikke gør teksten svær at læse for folk, der er svagtseende.
Du kan læse mere om webtilgængelighed her – de 10 vigtigste ting at være opmærksom på.Byg tillid ind i designet
Vis kundeudtalelser, anmeldelser, certifikater og cases. Det gør en kæmpe forskel. Når det er sagt, så skal det være en selvfølge, at du viser, hvem du er. Vi mennesker har ikke lyst til at handle med nogle, vi ikke kender. Sæt et ansigt på, hvem der står bag dit firma.Optimer loadtiden
Ingen gider vente på, at dit design loader. Komprimér billeder og brug let kode.
Vi kan anbefale Smush Pro – det får du gratis med vores hosting, eller for kun 20,- kr. om måneden.Struktureret navigation
Tænk: “Kan jeg finde det, jeg leder efter, med ca. 2 klik?” Brug tydelige menupunkter og har du mange sider, produkter eller services, kan du overveje en søgefunktion.Test og tilpas
Design er ikke færdigt, når det er lanceret. Følg med i, hvordan brugerne navigerer og justér løbende. Brug gerne en bekendt eller et familiemedlem, der ikke lige er så skarpe på IT til at teste. Måske din farfar eller grandonklen?
Et godt hjemmesidedesign kræver ikke store armbevægelser
Det handler ikke om animationer, flashy effekter og vilde farver. Det handler om at forstå, hvad brugeren vil – og designe vejen dertil. Og nogle gange er det med store armbevægelser. Andre gange med små. Tænk altid din målgruppe ind i alt, du laver – også din hjemmeside.
Hos os har vi bygget alt fra simple præsentationssider til komplekse hjemmesider med tonsvis af funktionalitet. Fællesnævneren? Vi starter altid med, hvem siden er til for – og hvilke behov løser firmaet bag hjemmesiden.
Du kan se alle vores cases her, og få inspiration.
Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Så tag fat i os– vi rådgiver og designer ikke bare flot – vi gør det med fokus på din succes.





