
Event system: når dine events fortjener mere end en rodet underside
Et event system er en god idé, når din virksomhed, forening eller organisation jævnligt afholder events, kurser, arrangementer, workshops eller åbent hus-dage, og du gerne vil vise dem ordentligt på din hjemmeside.
For ja, du kan godt bare lave en underside med datoer, tekst og et par knapper. Det virker også fint, hvis du har ét arrangement om året, og din største administrative udfordring er at huske, hvor du gemte billedet fra sidste sommerfest.
Men når events begynder at fylde mere i din forretning, begynder rod også at fylde mere. Datoer skal opdateres. Tilmeldinger skal håndteres. Aflyste arrangementer skal fjernes. Deltagere skal finde information hurtigt. Og pludselig står du med en hjemmeside, der prøver at være kalender, billetsystem, informationsside og administrativ assistent på samme tid.
Det er her, et event system begynder at give mening.
Indholdsfortegnelse
Hvornår skal du kraftigt overveje et event system?
Du skal især overveje et event system, hvis events ikke bare er pynt på din hjemmeside, men en reel del af din drift, markedsføring eller kunderejse.
Det gælder for eksempel, hvis du afholder:
- kurser
- workshops
- netværksmøder
- foredrag
- messer
- åbent hus
- koncerter
- medlemsarrangementer
- webinarer
- virksomhedsarrangementer
Når du har mere end et par arrangementer ad gangen, bliver overblik vigtigt. Ikke kun for dig, men især for dem, der besøger din hjemmeside. Brugeren skal hurtigt kunne se, hvad arrangementet handler om, hvor og hvornår det foregår, hvad det koster, og hvordan man tilmelder sig.
Hvis de oplysninger ligger hulter til bulter, mister du folk. Ikke nødvendigvis fordi de ikke er interesserede, men fordi de ikke gider lede efter svar.
Event system giver overblik (og lidt ro i hovedet)
Det største argument for et event system til min hjemmeside er overblik.
For brugeren betyder det, at alle events vises ensartet. De kan sorteres efter dato, kategori, sted eller type. Kommende events vises automatisk, og gamle events forsvinder fra forsiden uden, at du skal huske det manuelt.
For dig betyder det, at du ikke skal bygge hver eventside fra bunden. Du opretter ét event ét sted – og resten spiller.
Et godt event system kan typisk håndtere:
- dato og tidspunkt
- lokation eller online-link
- beskrivelse
- billeder
- pris
- tilmelding eller billetkøb
- arrangørinformation
- kategorier
- automatisk visning af kommende events
- arkiv over tidligere events
Det lyder måske banalt. Men det er præcis de funktioner, der sparer dig for tid og fejl i hverdagen.
Event system og SEO: Google forstår dine events bedre
Et event system kan også styrke din synlighed i Google, hvis det er sat rigtigt op.
Google bruger strukturerede data til at forstå events – altså information som dato, sted og tilmelding. Det gør det lettere for søgemaskinen at vise dine arrangementer korrekt i søgeresultater.
Du kan læse mere i Google’s guide til event structured data, hvis du vil nørde detaljerne.
Det betyder ikke, at du automatisk ligger nr. 1. Men det betyder, at du giver Google bedre kort på hånden.
Hvornår er en almindelig underside nok?
Du behøver ikke altid et event system.
Hvis du har ét årligt arrangement, og siden sjældent ændrer sig, kan en almindelig underside sagtens være nok.
Jeg plejer at sige: Hvis du kan holde overblikket uden at blive irriteret på din egen hjemmeside, så er du ikke klar til et system endnu.
Men hvis du:
- ofte opdaterer events
- får mange gentagne spørgsmål
- manuelt holder styr på tilmeldinger
- glemmer at fjerne gamle events
…så er det typisk dér, hvor et event system begynder at give mening.
Event system til min hjemmeside: start ikke med teknikken
Før du får bygget et event system til min hjemmeside, bør du ikke starte med plugins eller systemer.
Start med virkeligheden:
Hvordan arbejder du med events i dag?
Hvem opretter dem?
Skal der være betaling?
Skal brugeren kunne filtrere?
Skal der sendes mails automatisk?
Det er de svar, der afgør løsningen. Ikke om systemet hedder det ene eller det andet.
Hvis der er betaling involveret, er brugeroplevelsen ekstra vigtig. Baymard Institute viser, at lange og komplekse formularer får flere brugere til at falde fra.
Event system og professionel hjemmeside hænger sammen
Et event system fungerer bedst, når det ikke føles som noget, der er klistret på bagefter.
Design, navigation og funktioner skal spille sammen. Ellers får brugeren en rodet oplevelse.
Derfor giver det mening at tænke det ind som en del af en professionel hjemmeside, hvor funktionerne er bygget til din måde at arbejde på.
Hvis dine events minder mere om bookinger eller tidsbestillinger, kan du også blive klogere på forskellen i vores artikel om den gode hjmmeside, hvor vi gennemgår, hvad der faktisk gør en hjemmeside brugbar i praksis.
Hvornår bør du få hjælp?
Du bør få hjælp, når event systemet bliver en vigtig del af din forretning.
Især hvis der er:
- betaling
- automatiske mails
- integrationer
- filtrering
- SEO-hensyn
Vi ser ofte, at det går fint i starten – og så begynder problemerne senere. Formularer virker ikke. Events vises forkert. Siden bliver langsom.
Et event system skal gøre dit arbejde nemmere. Ikke give dig flere ting at holde styr på.
Vi hjælper med at finde den løsning, der faktisk passer til din hverdag. Ikke bare den, der ser smart ud på papiret.





